Menu

BSF søger Assistenttræner

image

Er du en type, der godt kan lide udvikling og være blandt frontløberne i dansk fodbold? – Så læs mere her!

 

Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF), søger en assistenttræner til en af klubbens nyeste afdelinger BSF Powerchair Football. Den 1 juli 2016 skrev BSF nemlig dansk fodboldhistorie gennem fusionen med kørestolsfodboldklubben Copenhagen Bad Boys (CPH BB). BSF er således blandt de førende klubber i Danmark, både inden for visionen om, at foldbold er for alle, men også inden for Powerchair Football (kørestolsfodbold). Der findes der en del ligheder mellem rask/almindelig fodbold og Powerchair Football, men disse er i særdelshed tydelige i forholdet til Futsal.

Spillerene brænder for fodbold og den gode kultur, der er central for en klub som BSF. Dette indebærer, glæden ved spillet, fællesskabet, viljen til sejr og træningsparathed. En stor del af truppen har ydermere spillet og trænet sammen siden 2013. I den periode har det bl.a. budt på to DM-titler (2014/2015 og 2015/2016) og to DM-sølvmedaljer (16/17 og 17/18). Vil du være med til at fortsætte denne udvikling og tilføre dine personlige og faglige færdigheder nye perspektiver? Så er denne mulighed enestående, det vil både styrke og udfordre dine fodboldmæssige færdigheder, men tilsvarende også styrke dig i dit civile virke. Den kommende sæson vil bl.a. byde på kampen om Danmarksmesterskabet og en international turnering. BSF deltager igen ved Champions Cup (kørestolsfodboldens Champions League). Du vil således også få erfaring med en international turnering på højeste niveau, der på mange måder kan sidestilles med dem man kender fra rask fodbold.

Du indgår i et trænerteam med afdelingens Cheftræner, der har mange års erfaring med sporten og ligeledes har arbejdet med mange af spillerne siden 2013. Tilsvarende er han indehaver af DBU/UEFAs Blicens. Derfor skal du ikke bekymre dig om begrænset kendskab til denne gren af fodboldens verden, da der gennem sparring sikres det fodboldfaglige niveau og ligeledes også at dine ideer og inputs kan overføres til denne type fodbold. Derudover trænes der 1-2 gange om ugen, og der skal i gennemsnit forventes et stævne pr. måned fra august/september 2018 til maj/juni 2019.

 

Du:

- Brænder for holdsport (gerne fodbold)

- Indgår i et stærkt setup

- Kan se dig selv indenfor BSF værdier

- Kan møde mennesker og motivere dem der hvor de er.

- Ser muligheder før begrænsninger

- Har interesse og/eller erfaring indenfor idræt eller det pædagogiske eller psykologiske felt

 

Vi:

- Tilbyder godtgørelse efter aftale

- Tilbyder træningstøj

- Tilbyder faglig udvikling og sparing

- Tilbyder videreuddannelse inden for fodbold

- Er en stor klub med over 1000 medlemmer med et stort trænernetværk og klubliv

- Tilbyder et frivilligt arbejde i en stor forening, der styrker dit CV

 

Kontakt Sophie Andersen på sa@bsfodbold.dk, hvis det har din interesse.

 

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.