Menu

BSF Café

image

Mandag d.7. januar 2019 åbner vi døren op for et nyt og spændende koncept i BSF Caféen. Efter næsten 3 mdr. uden cafédrift, er vi nu klar til at byde jer alle velkommen i caféen igen.

Vores idé med klubhuset er, at skabe et fælles samlingspunkt for alle klubbens medlemmer, et sted, hvor der kan holdes diverse møder, snakkes fodbold, men også at kunne hygge sig på kryds og tværs af alder og køn. Derfor er det vores fornemmeste opgave, gennem caféen, at tilbyde et spændende og varieret udvalg og sortiment, for alle klubbens medlemmer.

Vi vil have åbent mandag - torsdag fra kl. 14:00 til 21:00 eller senere, alt efter behov, samt i weekenderne.

Vi kan tilbyde flere forskellige varianter af forplejning - også til de medlemmer, der evt. benytter sig af klubbens lektiecafé allerede fra kl. 14:00. Der vil selvfølgelig også være mulighed for at købe dagens ret ugens 4 første dage, fra kl. 17:00 – 20:00. Vi har ligeledes her valgt, at lave forskellige priser for voksne og børn. Som noget nyt kan vi også tilbyde ”take away” på dagens ret. Skulle man have lyst til andet end dagens ret, har vi også indført ”de 3 lette” hver dag, Pariserbøf, Middagsbøf og Stjerneskud, så der bør være noget for alle maver.

Dagens ret vil altid fremgå her på hjemmesiden og snarest også på øvrige medier.

Vi har ligeledes et bredt udvalg af forskellige lette retter og lidt til den søde tand. Vi vil altid have kaffe, the og kakao, og fra uge 3, vil der som noget nyt blive mulighed for flere forskellige kaffetyper.

Som noget nyt har vi også kigget lidt på holdspisningerne og har besluttet, at ændre i prispolitikken på dette område. Det betyder, at vi har indført forskellige prisniveauer basseret på aldersgruppe og håber med dette tiltag, at rigtig mange hold vil benytte sig af muligheden for at spise sammen.

Som noget nyt kan vi tilbyde Slush-Ice og håber med dette tiltag, at ramme især den ungen generation med dette produkt.

Vel mødt i BSF Caféen fra mandag d. 7. januar 2019.

 

John Froman

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.